Hos Constellation Cold Logistics DK East søger vi en dygtig og struktureret kontorassistent til vores servicecenter i Køge. På grund af øget aktivitet udvider vi nu vores team, og vi leder efter dig, der trives med en alsidig hverdag og motiveres af at få tingene til at gå op i en højere enhed.
I rollen bliver du en central del af vores daglige administration, hvor du er med til at sikre, både logistik, dokumentation og kundeservice. Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.
Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt. Du vil blandt andet arbejde med udfærdigelse af handels- og eksportdokumenter, håndtering af varemodtagelse og ordrebehandling samt opfølgning på lagerbevægelser. Derudover vil du have tæt dialog med vores drift på de forskellige sites, koordinere daglige opgaver og være i løbende kontakt med vores kunder. En vigtig del af jobbet er også at sikre korrekt dokumentation og have fokus på kvalitet og egenkontrol i alle processer.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
Har gode samarbejdsevner og trives som en del af et team
Arbejder struktureret og er detaljeorienteret i din opgaveløsning
Trives i en hverdag med mange deadlines og skiftende opgaver
Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Har erfaring med Office-pakken – og kendskab til SAP er et plus
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og gerne erfaring med administrative opgaver – gerne fra fødevarebranchen og/eller logistik. Kendskab til toldbehandling, fødevarelovgivning og dokumenthåndtering er en fordel, men ikke et krav.
Til gengæld tilbyder vi en spændende og varieret stilling i et travlt, men uformelt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer både faglighed og godt kollegaskab. Du får en grundig oplæring i vores systemer og arbejdsgange.
Praktisk information
Opstart: Hurtigst muligt - efter aftale
Vi afholder samtaler løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat
Om Constellation Cold Logistics
Constellation er den førende leverandør af kølelagre i Danmark og driver ti lokationer over hele landet, herunder Nordeuropas største kølelager. Vores faciliteter er strategisk placeret i nærheden af store fødevareproduktionsknudepunkter, import- og eksportsteder og vigtige byer, og de sikrer effektiv logistik og transport i hele Danmark. Med næsten en tredjedel af Danmarks samlede fryselagerkapacitet er Constellation den danske fødevareindustris førende partner inden for indfrysning, håndtering af frosne fødevarer, opbevaring og et omfattende udvalg af værdiforøgende tjenester, herunder avanceret indfrysning og temperering, emballering og temperaturkontrolleret logistik
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Constellation Cold Logistics DK East A/S, Sleipnersvej, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2b0d274a-70ef-4c4f-83a2-955db75915ff