Studentermedhjælper søges til spændende udviklingsopgaver i HR-afdelingen hos Køge Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du i gang med en videregående uddannelse og brænder du for at gøre en forskel i en dynamisk og ambitiøs kommune? Har du interesse og flair for it-systemer, er du god til at indsamle og analysere data (kvalitativt og kvantitativt), og vil du udvikle din faglighed i en politisk organisation? Så er du måske vores kommende studentermedhjælper i HR-afdelingen.

Om jobbet:
I rollen som studentermedhjælper hos os vil du få en bred vifte af opgaver. Sammen med vores anden studentermedhjælper vil du bl.a. skulle hjælpe med den videre udvikling og drift af vores nye digitale onboardingsystem. Din opgave vil i den forbindelse være at rådgive og støtte ledere i kommunen i det nye system. Derudover vil dine arbejdsopgaver også omfatte mange andre HR-relaterede opgaver, afhængig af dine kompetencer og interesser.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. at:

  • Opdatere hjemmeside og intranet løbende
  • Hjælpe med mødeindkaldelser og planlægning af møder for forskellige udvalg
  • Bidrage til dataindsamling, systematisering af data og præsentationer, bl.a. i forbindelse med personalepolitiske nøgletal og trivselsmåling
  • Udarbejde div. skabeloner og præsentationer
  • Udvikle og vedligeholde vores e-læringsplatform
  • Udføre diverse administrative og praktiske opgaver i samarbejde med HR-teamet
  • Opstarte og facilitere et netværk for studentermedhjælpere på tværs af afdelinger/forvaltninger i Køge Kommune sammen med vores anden studentermedhjælper i HR.

Fælles for opgaverne er, at det er en stor fordel, hvis du har et digitalt mindset, har kendskab og interesse for dataindsamling, kan skabe overblik og systematik og kan hjælpe os med formidling til forskellige målgrupper.

Vi forestiller os, at du:
• Er godt i gang med en videregående uddannelse – gerne inden for samfundsvidenskab eller HR, digitalisering, administration, kommunikation el.lign.
• Har stærke kommunikative færdigheder, både skriftligt og mundtligt og trives i en udadvendt funktion.
• Har flair og interesse for IT samt erfaring med HR-systemer eller lyst til at lære nye systemer at kende.
• Er engageret, initiativrig og har lyst til at lære.
• Er fleksibel, samarbejdsorienteret og trives med nye udfordringer.
• Har interesse i at arbejde i en politisk styret organisation.

Derudover vil det være en fordel (men ikke et krav), hvis du har kørekort, da der kan forekomme kørsel til lokationer i kommunen. Der stilles en bil til rådighed i disse tilfælde.

Du vil i stillingen som studentermedhjælper komme i kontakt med mange medarbejdere på tværs af hele Køge Kommune og vil få en indføring i, hvordan man arbejder i en politisk styret organisation. Du vil samtidig få mulighed for at udvikle din faglighed og ”øve” dig i færdigheder som bl.a. mundtlige præsentationer, facilitering og planlægning af mindre projekter.

Vores afdeling:
HR-afdelingen i Køge Kommune er en del af Kultur- og Økonomiforvaltningen og består af 5 teams: HR-teamet, Lønteamet, Forsikringsteamet, Indkøb & Udbud og Kantinen. Dine primære arbejdsopgaver vil ligge i HR-teamet, som består af fire jurister, tre udviklingskonsulenter, en arbejdsmiljøchef, HR-chefen samt en studentermedhjælper, som du kan sparre og samarbejde med. Afdelingen er præget af en kultur med god faglig dialog, og vi tilbyder en varieret hverdag med plads til udvikling og læring. Vi er også gode til at hygge og sammen tage ud og spise.

Vi tilbyder fleksibilitet i arbejdstiden og har forståelse for, at det særligt er nødvendigt under eksamenstider. Samtidig forventer vi fleksibilitet fra din side i mere tidskrævende perioder. Vi har derudover gode muligheder for evt. praktikforløb ifm. dit studie.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på ca. 10-15 timer om ugen, og arbejdstider aftales fleksibelt i samarbejde med dig.
Aflønning sker efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Køge Rådhus med centralt placerede faciliteter og 5 minutters gang til Køge Station. Herfra tager det kun 30 min. at komme til København og Roskilde.

Send din ansøgning og CV senest d. 8. september 2024 ved at klikke på "Søg stilling" på vores hjemmeside.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtale d. 12. september, med ønsket opstart 1. oktober eller snarest derefter.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Ejbovej, 4632 Bjæverskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101690

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet