Studievejleder og lærer til Køge Handelsskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med læring og unge mennesker i samarbejde med engagerede, dygtige og dynamiske kolleger? Så er du måske den, vi søger!

Køge Handelsskole søger en erfaren og fagligt dygtig studievejleder og gymnasielærer i et hhx-fag pr. 1. december 2023.
Ansøgere bedes oplyse os om tidligere vejledningserfaring samt faglige undervisningskompetencer i hhx- eller eux-fagrækken og om øvrige formelle kompetencer.

Vi tilbyder en skole med fokus på samarbejde og udvikling

I hverdagen indgår du i et bredt samarbejde med dygtige vejleder- og underviserkolleger, sekretærer, uddannelsesledere og chefer, samt naturligvis eleverne i dine cirka 10 vejledningsklasser på eud, eux og hhx. Vejledergruppen aftaler internt og i samarbejde med chefen for vejledningen, hvordan opgaverne fordeles. Du skal have organisatorisk forståelse og kunne se helheder, mens du giver eleverne individuel, kollektiv og gruppevejledning.

Vi oplever øget elevtilgang med 14 klasser i 1. hhx og 5 klasser i 1. eux.

Vi søger nærvær, engagement og faglighed

Du er den rette til jobbet, hvis du:

  • Er nysgerrig på uddannelse og interesserer dig for, at eleverne gennemfører deres uddannelse
  • Er en stærk formidler og glædes ved at gøre en forskel for elever og kolleger
  • Er ambitiøs og optaget af samarbejde og vidensdeling og af at opbygge velfungerende strukturer
  • Kan sagsbehandle og administrere konkrete sager samt følge op på og afslutte opgaver
  • Tænker lokalt og globalt – og møder mennesker og verden med empati, mod og nysgerrighed

Vi håber, at du har en vejlederuddannelse, og vi forventer, at du har en kandidatuddannelse, der opfylder de faglige mindstekrav i dit/dine undervisningsfag; for mere information se: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9698

Vi gør os umage for at tage godt imod vores nye kolleger; så umage, at fagbladet Gymnasieskolen for nylig har skrevet om vores modtagelse: “Vi er blevet langt mere opmærksomme på, at nyansatte bliver en del af kulturen” – Gymnasieskolen

Køge Handelsskole fokuserer på pædagogisk udvikling, og vi er kendt for at have højt til loftet, når vi implementerer pædagogiske løsninger. Vores skole er blandt de få, der er 5-årigt certificeret til at formidle Erasmus+-stipendier, og vi sender flere end 100 elever på udlandsophold årligt. Ansatte har også mulighed for at deltage i Erasmus-ophold med fokus på fx læringsstrategier eller sprogkompetencer.

Ansættelsesforhold

Der er tale om en fast stilling på fuld tid eller deltid efter nærmere aftale; studievejlederdelen svarer til 700-800 timer årligt afhængigt af skolens elevtal.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst inklusive eventuelle kvalifikations- eller funktionstillæg.

Ansøgningsfrist

Vi benytter elektronisk rekruttering, og du skal derfor sende din ansøgning med CV, kopi af uddannelsesbeviser samt relevant dokumentation via vores hjemmeside http://www.khs.dk/om-khs/ledige-jobs/  senest torsdag, den 19. oktober 2023 klokken 9.00.

Vi afvikler samtaler mandag den 23. oktober om eftermiddagen.

Hør mere om Køge Handelsskole

Kontakt HHX-Rektor og Vejledningschef Jonas Lindelof på 9134 6648 eller Uddannelsesleder Annemette Fabricius på 2467 5116 for at høre mere om stillingen.

På Køge Handelsskole ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Læs om os på vores hjemmeside – og kig med i vores korte præsentationsvideoer:

https://khs.dk/om/job

https://khs.dk/

Her får du indblik i vores kultur og værdier på dit – måske – næste karrieretrin.
Køge Handelsskole huser foruden HHX, EUD og EUX Business også KHS Kompetence – og så er vi en del af Campus Køge.
Tak fordi du viser interesse for vores skole.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

HHX, Uddannelsesvej, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920840

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet