BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at styrke indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom i Køge Kommune, så er du måske den vi søger.
Specialister, Forebyggelse og Sundhedsfremme søger 2 kollegaer, der har erfaring med at varetage borgersamtaler, undervisning, rådgivning og vejledning i rehabiliteringsforløb.
Fokus er at styrke den enkeltes borgers handlekompetencer, mestring af hverdagslivet, oplevelse af meningsfuldhed og tro på egne evner. I rehabiliteringsforløbene arbejdes der bl.a. ud fra Det Dobbelte KRAM.
Rådgivningen og vejledningen tilbydes individuelt eller i grupper. Herudover består opgaven i planlægning og koordinering, evaluering og videreudvikling af rehabiliteringsforløbene med fokus på høj faglig kvalitet.
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med både professionelle og frivillige aktører. Vi har desuden stort fokus på brobygning og samarbejde med civilsamfund. Der er en stor udvikling i gang indenfor det nære sundhedsvæsen, hvorfor opgaven som sundhedskonsulent i de kommende år vil være under forandring.
Vi forventer/lægger vægt på, at du
- har en sundhedsfaglig baggrund som f.eks. ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske gerne suppleret med efteruddannelse indenfor forebyggelse og sundhedsfremme/rehabilitering
- har sundhedspædagogisk uddannelse
- har erfaring med afholdelse af den afklarende samtale
- har viden om og erfaring med borgere med kronisk sygdom – særligt Type 2 diabetes
- har en anerkendende og åben tilgang
- har indsigt og erfaring med tværfagligt samarbejde og samtidig har praktisk erfaring med at samarbejde med foreninger og frivillige aktører.
- er god til at arbejde systematisk og evidensbaseret
- har kendskab til projektarbejde
- kan arbejde selvstændigt, selvtilrettelæggende og teambaseret
- er udviklingsorienteret
- har flair for IT, gerne kendskab til Nexus og Fællessprog III
- er en god kollega, har humor og er en teamplayer.
Til gengæld kan vi tilbyde
- engagerede og kompetente kollegaer, der sætter faglighed og udvikling højt
- en arbejdsplads i konstant udvikling
- gode muligheder for at præge det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde
Du vil blive en del af et team bestående af 27 specialister og sundhedskonsulenter med forskellige fagligheder og med tværgående funktioner i hele kommunen. Samtidig vil du i Køge Kommune Sundhedscenter blive en del af et større fagligt fællesskab i et hus med ca. 140 kollegaer, som spænder over en bred vifte af social- og sundhedsfaglige opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om 2 faste stillinger på hhv. 37 og 20 timer ugentligt. Du tilrettelægger selv din arbejdstid, og det skal påregnes, at du indimellem vil skulle arbejde i de sene eftermiddags- og tidlige aftentimer. Det daglige arbejdssted er Køge Kommune Sundhedscenter, Rådhusstræde 10C. Stillingerne er til besættelse fra 1. juni 2024. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst aftales med Køge Kommune og forhandlingsberettiget organisation.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 18/4-2024
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6022235