BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sygeplejerske med klinisk souschef funktion til Tand- Mund og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Vil du være med til at lede regionens eneste afsnit i forhold til behandling og pleje af patienter med sygdomme, operationer og behandlinger i mundhulen? Så er det nu du skal slå til.
Tand- Mund- og Kæbekirurgisk afdeling modtager patienter med kæbekirurgiske sygdomme til ambulant udredning, behandlingsplanlægning og operative indgreb i lokal anæstesi og efterkontrol. Desuden udfører vi akutte og planlagte operationer i generel anæstesi på afsnittes operationsstue, der er beliggende på hospitalets centrale operationsgang.
Vi er et alsidigt speciale, der bl.a. behandler patienter med vækstbetinget kæbeanomali, slimhindeforandringer, kæbecyster, kæbe- og ansigtsfrakturer, abcesser samt patienter, der skal have vurderet tandstatus forud for strålebehandling, nyretransplantation, stamcelletransplatation og hjertekirurgiske patienter.
Sammen med chefsygeplejersken vil du få ledelsesmæssige og driftsmæssige ansvarsområder, som du skal varetage selvstændigt. Du vil indgå i team med chefsygeplejersken, arbejdsmiljørepræsentant, TR, klinisk sygeplejespecialist og forskningsleder på TMK, hvor vi sammen skal tegne den sygeplejefaglige profil i afsnittet samt udvikle og implementere vores kæbekirurgiske sygeplejefaglige strategi. Vi skal arbejde videre med at udvikle vores afsnit mod de fælles mål og med vores daglige drift, som altid byder på nye udfordringer.
Du er god til at undre dig og reflekterer med personalet og kolleger over hverdagens problemstillinger, og ser vores arbejdsfællesskab bredt og tværfagligt. Med en sund nysgerrighed er du ikke bange for at gå nye, uprøvede veje, og sammen med chefsygeplejersken og hele personalegruppen vil være med til at fastholde de mål, som vi har sat os og sikre sunde processer med fokus på kerneydelsen. Du er ikke bange for at gå forrest, men lader dig også gerne vejlede af andres holdninger.
Du er god til at arbejdstilrettelægge og arbejder målrettet med trivsel. Tillid er et nøgleord for dig, og du er imødekommende, god til at kommunikere og lytte. Du er bevidst om din rolle og kan navigere i krydsfeltet mellem ledelse og afsnittets sygeplejersker, hvor uddannelse, meningsskabelse og kultur er nøgleord for vores fortsatte faglige udvikling. Du er beslutningsdygtig men er også bevidst om, at de bedste beslutninger er forankret i hverdagspraksis, hvor beslutningernes konsekvenser mærkes. Derfor er det vigtigt for os, at du har en finger på pulsen i afsnittet, også gennem deltagelse i det daglige arbejde, så du kan vurdere og træffe beslutninger, som griber mindst muligt ind i hverdagens arbejde sammen med personalet.
Vi tilbyder en stilling hvor korttidssygepleje, tværfagligt samarbejde og et godt kollegaskab er i fokus. Vi er uddannelsessted for både sygeplejestuderende og uddannelsestandlæger.
Hvem er du?
- Du er uddannet sygeplejerske og har meget gerne erfaring fra arbejde på operationsgang eller ambulatorie.
- Minimum 2 års klinisk erfaring
- Værdsætter gode faglige drøftelser og synes det er spændende at arbejde med udviklingstiltag, der udfordrer klinisk praksis
- Har en konstruktiv tilgang til forandringsprocesser og vil bidrage til de gode løsninger
- Kan se dig selv indgå i ledelse af plejegruppen på afdelingen
- Har en positiv tilgang til dit arbejde og vil medvirke til at bevare et godt arbejdsmiljø
Vi kan tilbyde:
- Erfarne og engagerede kollegaer der også gerne vil inddrage din viden og erfaring, så vi sammen udvikler sygeplejen og hinanden
- Fokus på det anerkendende og gode arbejdsmiljø med humor og en god omgangstone
- Spændende speciale med høj faglighed
- Fokus på faglig udvikling
- Et tæt mono- og tværfagligt samarbejde
Som nyansat medarbejder, vil du i de første måneder være tilknyttet en af vores onboarding sygeplejersker. Introduktionen prioriteres og tilrettelægges individuelt ud fra den enkeltes behov.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så har vi stillingen, og vi vil glæde os til at høre fra dig. Vi kan tilbyde dig 32-37 timer ugentlig i dagvagt, med fri i weekender og på helligdage. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 24.02.2024
Du er meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Trine Bager telefon 21654195 eller kom gerne forbi afdelingen til en kop kaffe og uforpligtende snak om stillingen.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985681