Sygeplejerske til Akutafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Køge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sygeplejerske til Akutafdelingen SUH?
Nyt job?

Vi søger en sygeplejerske pr.1. april 2024 eller efteraftale


Vi er en stor afdeling med funktioner i både Køge og Roskilde, men dit primære virke vil være i Køge i skadestue/modtagelse/OBS

Patientkategorien spænder lige fra patienter med forstuvninger til hjertestop og større traumer og patienter til kortere observation.

Vi passer også Regionens Skadetelefon med visitatoruddannede behandlersygeplejersker.

Nogle patienter bliver indbragt med ambulance, nogle henvist fra praktiserende læge/vagtlæge og andre henvist fra akuttelefonen.

Du skal kunne lide at have travlt. Antallet af patienter i afdelingen varierer meget.
Omgangstonen er meget uformel, men vi taler pænt til og om, både patienterne og hinanden.

Du vil skulle deltage i alle funktioner i turnus efter kompetencer og behov.

Vi har en høj faglig standard, og arbejder hele tiden på at blive endnu bedre. Aktuelt er flere i gang med forskellige moduler af den nationale akutuddannelse.

Vi har et godt samarbejde, både mono- og tværfagligt.

Ud fra vores kompetencebeskrivelse ydes kompetence tillæg, og specielt tillæg for at arbejde i en akutafdeling.

Vi arbejder aktivt med kvalitetsforbedring.

Vi arbejder meget tæt sammen med læger og sekretærer i afdelingen.

Vi har i de fleste funktioner ”egne” læger, der ligesom det øvrige personale er ansat i Akutafdelingen, ud over dette har vi et godt samarbejde med resten af hospitalets afdelinger.

Oplæring til afdelingens forskellige funktioner sker med baggrund i tidligere erfaring.

I 2016 begyndte vi at certificere alle sygeplejersker inden for kritiske områder, og det har været en meget stor succes, og vi har siden haft succes med nye områder.

Akutsygepleje er blevet et speciale, og indenfor det næste års tid vil vi begynde at uddanne sygeplejersker så de bliver specialsygeplejersker (lige som anæstesi, intensiv mm), lige som vi har sygeplejersker i gang med en erhvervskandidat i klinisk sygepleje.

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bettina Andersen, 47 32 14 06 for nærmere oplysninger.

Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende

Søg nu hvis du vil være en del af en spændende arbejdsplads.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990162

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet