Sygeplejerske til Tværfagligt Smertecenter, Sjællands Universitetshospital, Køge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en sygeplejerske, der brænder for at arbejde med smerter og har en bred kulturel forståelse og indsigt.

Vi er et engageret team, bestående af socialrådgiver, fysioterapeuter, psykologer, læger, sygeplejersker og selvfølgelig også sekretærer. Vores udgangspunkt er, at patienten er ekspert i sit eget liv. Du skal kunne lide at arbejde tæt tværfagligt, og at sætte dig selv og din sygepleje i spil og agere professionelt, i tæt samarbejde med patienter og pårørende, uanset deres baggrund.

Som sygeplejerske varetager man selvstændige sygeplejekonsultationer via fremmøde- telefon- eller videokonsultationer. Derudover medvirker der sygeplejerske i specifikke lægekonsultationer og i Smertecentrets psykoedukative holdbehandlingskoncepter. Der vil på sigt være forventning om undervisning af forskellige faggrupper internt og eksternt.

Derudover tager man medansvar for udvikling af specialet, og kvalificerer patientmateriale, udarbejder instruksudkast, underviser kolleger m.v. i tæt samarbejde med den kliniske udviklingsspecialist og områdeledelsen.

Stillingen er på 37 timer ugentligt på hverdage. Arbejdstiden vil variere i tidsrummet mellem 07:30 og 20:30 på hverdage, da vi indimellem har holdbehandling om aftenen og på sigt forventes at kunne tilbyde vores patienter sene eftermiddags-/aftenkonsultationer.

Vi arbejder teambaseret og vægter tværfagligheden højt. Vi afholder daglig tværfaglig konference og månedlige teammøder.

Vi forventer at du:

  • Betragter anerkendende tilgang til vores mangfoldige patienter, pårørende og samarbejdspartnere som en selvfølge, også når det går stærkt.
  • Er teamplayer.
  • Kan arbejde selvstændigt, og samtidig være god teamplayer:
  • Tager medansvar for smidig planlægning af arbejdsdagene.
  • Har erfaring med komplekse kroniske (smerte-)patienter.
  • Har pædagogiske evner samt undervisningserfaring. Er god til at kommunikere og formidle.
  • Holder din sygepleje ajour og derfor ikke kan lade være med at opsøge nyere faglitteratur, uanset om det er på dansk eller engelsk.
  • Er bevidst om egne begrænsninger, og tør udfordre dem.
  • Har forståelse for at være ansat i en offentlig styret organisation.
  • Har viden om forskelle på den farmakologiske smertebehandling til akutte og kroniske smertetilstande.

Vi tilbyder:

  • Et introduktions- og oplæringsforløb planlagt med afsæt i dine nuværende kompetencer.
  • En varieret arbejdsdag.
  • Entusiastiske kolleger, der brænder for specialet.
  • Patientforløb, der fordrer at du kan bruge alle facetter af sygeplejen.
  • Medindflydelse på den sygepleje der udføres i Smertecenteret.

Det Tværfaglige Smertecenter er en del af Anæstesiologisk afdeling, der desuden består af Anæstesiafsnit, Operationsafsnit, Sterilcentral, et Intensiv- og Opvågningsafsnit samt en forskningsenhed.

Anæstesiologisk afdeling ledes af en Cheflæge og Chefsygeplejerske.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 25.10.2023

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 1. nov. i tidsrummet 12:00-16:00

Hvis du ønsker at søge stillingen skal du trykke på søg jobbet i bunden af annoncen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Tværfagligt Smertecenter på tlf. 47 32 63 70 Oversygeplejerske Nina Bache eller på mail:njb@regionsjaelland.dk

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921478

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet