BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hjælp os med at hjælpe næste generation til verden.
Få et spændende job i et speciale i rivende udvikling, med et engageret og erfarent personale, som glæder sig til at byde dig velkommen.
Vi søger:
1-2 sygeplejersker 37 timer om ugen i faste stillinger, med funktion i fertilitetsklinikken, som er beliggende i Køge, tæt ved hospitalet. Vi søger kolleger med høj faglig og etisk interesse, lyst og gåpåmod og som er god til at etablere den tætte patientkontakt i de korte forløb. Vores nye kolleger skal være gode til at tilpasse plejen til den enkelte og bidrage aktivt til at patienterne får et godt forløb.
Det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt, og vi vægter gode kommunikative evner og lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.
Erfaring inden for fertilitet samt gynækologi og obstetrik er ønsket, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads med udvikling, forskning, tæt tværfagligt samarbejde, korte kommandoveje og gode muligheder for indflydelse på arbejdsgange.
Individuel oplæring med mentorordning med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring, samt træning af kliniske færdigheder.
Fertilitetsklinikken varetager alle typer af fertilitetsbehandling; reagensglasbehandling, insemination og ægdonation.
Det er et spændende job til dig, der brænder for at arbejde på en fertilitetsklinik og vil indgå i fertilitetsklinikkens tværfaglige team, bestående af:
- 6 speciallæger, heraf en ledende overlæge
- 6 bioanalytikere, heraf en laboratoriefaglig leder
- 9 sygeplejersker, heraf en oversygeplejerske og en forskningssygeplejerske
- 4 sekretærer
Vores arbejdsmiljø finder vi er noget ganske særligt, men da det er svært at beskrive, er du velkommen til at komme forbi og få en fornemmelse af det over en kop kaffe efter forudgående aftale.
Vi deltager i vid udstrækning i de konferencer og møder der afholdes indenfor fertilitets området og forventer at også du har interesse for at tilegne dig ny viden på området.
Arbejdsområde:
Dine arbejdsopgaver i klinikken består primært af: vejledninger, samtaler, daglig telefontid samt assistance ved diverse scanninger, æg-udtagninger og æg-oplægninger. Over tid vil du blive tilbudt at lære at scanne selvstændigt samt inseminere.
Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Roskilde og Nykøbing F. omfatter i øvrigt:
- Afsnit for fødende, svangre og barsel med 3400 fødsler årligt.
- Afsnit for gynækologi med døgnsenge og gynækologiske ambulatorier.
- Gynækologiske regionsfunktioner indenfor urogynækologi og onkogynækologi.
- Obstetriske regionsfunktioner.
Afdelingen indgår i speciallægeuddannelse i Gynækologi og Obstetrik samt uddannelsen af speciallæger i Almen praksis.
Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital på www.regionsjaelland.dk, eller om fertilitetsklinikken på Fertilitetsklinikken - Region Sjælland (regionsjaelland.dk)
Læs mere om byggeprojektet i Køge her
Ansættelsesvilkår:
Klinikkens åbningstider er fra 8-15.30 mandag til søndag. Klinikken har planlagt sommerferielukning i minimum 2 uger i hovedferien og nedsat aktivitet mellem jul og nytår.
Weekend arbejde påregnes til ca. hver 3. weekend samt helligdage.
Ansættelsen forventes påbegyndt 1/12-2024
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Tidsplan:
Ansættelsen er med tiltrædelse pr. 1/12 2024 - gerne tidligere hvis muligt.
Ansøgningsfrist den 7/10 - 2024.
Samtaler påregnes at finde sted 10/10 - 2024
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål i øvrigt er du mere end velkommen til at tage kontakt til oversygeplejerske Mette Gøttske.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105553