Tag til Rosé Rosé Festival i Køge

Profilbillede
dato

Det er anden gang, at Køge inviterer til Danmarks eneste Rosé Rosé festival og hvis du vil med, så er der gang i festlighederne fra mandag den 28. juni til torsdag den 1. juli.

En vaskeægte sommerfestival med rosé som omdrejningspunkt. Så bliver det næsten ikke skønnere. Det inviterer Køge til fra den 28. juni til den 1. juli, og programmet er spækket med hyggelige og skønne sager.

Dagene byder blandt andet på gode tilbud på rosé hos de vinaktører, der er en del af festivalen. Der vil være musik i gaderne, Open By Night om fredagen, og der vil blive pyntet op i hele byen med flag og roser, fordi Køge by fylder 733 år den 4. juli.

Der er altså lagt op til en masse komsammen og skønne dage i Køge, hvor Rosé og musik flere steder i byen spiller en central rolle – hvis du gerne vil vide lidt mere om, hvad der sker i løbet af dagene, så kan du blive klogere her.

Det er altså oplagt at bruge en eller to af sine sommerdage på at slentre rundt i Køge by og suge den festlige stemning til sig. Det kan gøres med eller uden et glas rosé i hånden, for der er nok af stemning i gaderne. 

Kilde: Redaktionen