I Køge Biblioteks hyggelige gård vil der på lørdag være høj stemning og god jazz, når Lars Jansson Trio spiller sommerkoncert.
Det er en skøn sommertradition, at Køge Bibliotek inviterer til sommerkoncert, og på denne sjette gang for arrangementet er det Lars Jansson Trio, der kommer på besøg og spiller iørefaldende jazz.
Det sker mellem klokken 14.00 – 15.00 i baggården til biblioteket, og det er gratis at være med. Du skal dog bestille billetter, dette kan gøres lige her.
Selve koncerten afholdes udenfor, og der skal derfor tages forbehold for ændringer på grund af vejr og vind. Og det danske vejr er jo uforudsigelig, så husk selv på at tage en regnjakke med, hvis nu det skulle begynde at regne.
Du kan forvente en hyggelig eftermiddag i selskab med særdeles gode musikere, der alle er verdensmestre i jazz. Lars Jansson spiller selv på piano, og hans søn, Paul Svanberg, spiller på trommer og så vil danskeren Thomas Fonnesbæk spille bas.
Der vil angiveligt blive spillet jazz med tydelige skandinaviske toner og et nordisk præg med en masse overskud og glæde blandet sammen i en omgang herlig jazz, der kun kan gøre en lørdag eftermiddag eksemplarisk og god.