BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Teamleder med stærk faglighed, der kan sætte en tydelig retning for Nørremarkens Plejehjem
Motiveres du af at lede et plejehjem i udvikling, og vil du være med til at skabe glæde i hverdagen for beboerne i samarbejde med medarbejdergruppen og den leder, som i dag er på Nørremarken, så har vi jobbet til dig.
I januar 2024 åbner vi et nyt afsnit med 15 boliger på Nørremarken og søger derfor en ekstra Teamleder. Du skal sammen med den nuværende Teamleder og en gruppe dedikerede medarbejdere medvirke til at sikre høj faglighed og en god trivsel for beboere og gæster af huset samt medarbejdere. I har sammen ansvaret for den daglig drift og personaleledelse af ca. 55 medarbejdere samt styring af økonomien for stedet. I sammen med medarbejderne finder praktiske løsninger på hverdagens udfordringer. Vi søger en Teamleder med en inddragende ledelsesstil og tydelige visioner for samarbejdet med beboere og deres familier samt medarbejdere og lederkollega.
Nørremarken ligger i et naturskønt område lige ved Køge ås. Der er marken og skov syd for plejehjemmet og både stadion og Køge by ligger i gåafstand. Nørremarkens beboelsesfløje omslutter en dejlig stor nyrenoveret have med terrasser og have bassin. På Nørremarken er der 45 lejligheder fordelt på 3 afsnit, hvoraf de 2 afsnit er skærmede enheder for borgere med kognitive udfordringer primært med en demenssygdom og pr. 1. januar åbner det afsnit med 15 boliger.
Du vil indgå i et engageret lederteam, der vægter samarbejde og sparring på tværs af organisation højt.
Køge Kommunes ældrepleje har mange vigtige implementeringsopgaver i den kommende tid, som du sammen med dine lederkollegaer skal stå i spidsen for. Vi er i gang med et forandringsprojekt på hele plejeboligområdet, som kommer til at strække sig over en 2-årig periode. Derudover overgik vi i efteråret 2022 til nyt EOJ-system, herunder implementere FSlll og enstrenget dokumentation. Dertil har vi fokus på kvalitet i indsatsen og arbejdet med magtanvendelser samt indberetning af disse for at undgå forråelse.
Du kan læse mere om jobfunktionen som teamleder og Køge Kommunes værdi- og ledelsesgrundlag i følgende links:
Funktionsbeskrivelse teamleder.docx
Værdighedspolitik 2023 (koege.dk)
Du skal kunne lede og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere og være med til at udvikle og kvalitetssikre opgaveløsningen på Nørremarkens plejehjem. Du er uddannet sygeplejerske og vi ønsker os en kandidat med ledererfaring og lederuddannelse, men du kan også være på vej i din ledelseskarriere og/eller er i gang med en lederuddannelse.
Vi lægger vægt på, at du:
- Formår anerkendende og ligeværdig kommunikation, at sætte tydelig retning og formidle en vision, så den omsættes til praksisnære og mærkbare handlinger på Nørremarken.
- Står sikkert i din faglighed og dit ledelsesrum, er et forbillede og kan håndtere komplekse situationer med ro og overblik.
- Går forrest i arbejdet med at koordinere og samle huset, hvor vi arbejder på tværs af fagligheder og sammen med beboere, pårørende og frivillige sikrer et godt hverdagsliv og en værdig pleje for beboerne på Nørremarken.
- Er lyttende og lydhør over for medarbejdernes ideer og ønsker til faglig udvikling og kan samtidig skabe mod og engagement og fastholde faglig stolthed.
- Kan skabe trivsel blandt medarbejderne for at fastholde de dygtige medarbejdere.
- Kan få følgeskab af medarbejderne og samarbejde med kollegaer om et fælles bedre.
- Kan styre dit budget og sikre et stabilt fagligt fremmøde.
Ansøgningsfrist fredag den 10. november 2023 kl. 8.00
Har du spørgsmål eller måske bare lyst til at komme forbi til et uforpligtende kaffemøde kan du kontakte Teamleder Britta Martinussen på telefon 21356727
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2024.
Samtaler vil blive afholdt 15. november 2023. Hvis vi vurderer at 2. samtale er relevant, vil denne finde sted 17. november 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931991