BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en telefonist til at hjælpe os med vores mange opgaver i Informationen på Sjællands Universitetshospital i Køge. Stillingen som telefonist indgår i en velfungerende gruppe og opgaverne foregår i et til tider hektisk arbejdsmiljø, hvor en professionel og imødekommende tilgang er altafgørende. Stillingen som telefonist er på deltid i en fast stilling på gennemsnit 20 timer om ugen i skiftende vagter.
Er du
- Serviceorienteret med et smil i stemmen?
- Har du situationsfornemmelse?
- Har du gode kommunikationsevner?
- Trives du i en stilling, hvor du dagligt modtager mange henvendelser?
- Er du vandt til skiftende vagter (dag/aften/weekend)?
Vi betjener
- Alle personlige henvendelser både fra patienter, pårørende, personale m.v
- Telefonomstilling
- Overvåger og formidler alarmopkald
- Rykker for kørsler
- Og meget, meget andet
Vi er 12 medarbejdere i Informationen, herunder 8 telefonister incl. dig, som håndterer opgaverne i Informationen, der er bemandet 7.00-23.00 alle dage, året rundt. Vagterne er af 7-8 timers varighed.
Vi lægger vægt på
- At du har erfaring med at arbejde i en reception eller andre udadvendte stillinger, hvor du er vant til at yde en høj service
- At du er en glad og åben kollega med gode samarbejdsevner, der har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- At du også kan arbejde selvstændigt og have lyst og mod til at træffe beslutninger selv, da man sidder alene om aftenen og i weekender
- At du har erfaring med at arbejde i skiftende vagter
- At du er daglig bruger af IT
- At du behersker engelsk på samtaleniveau
- At du er positiv og serviceminded
- At du er fleksibel ved ændring af vagter i forbindelse med ferie, sygdom m.v
Du kan forvente
- En stilling som er på deltid med et gennemsnit på 20 timer pr. uge, som er fordelt på faste vagter og vagter, som fordeles efter behovet for afløsning (vi giver ikke frigørelsesattest).
- Skiftende vagter
- En grundig oplæring
- En spændende arbejdsplads, som er i konstant udvikling
For stillingen gælder, at der kan forventes flere timer i ferieperioder, ved afspadsering, sygdom, kurser m.v., som kan være fordelt på alle vagter.
Ansættelse 15. januar eller snarest muligt herefter.
Send din ansøgning og CV via linket.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-21 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953307