BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Der sker meget i Køge Kommune. Befolkningen og mobilitetsbehovet vokser, og der skal udvikles nye byområder som Ravnsborg Enge og Herfølge Bjergby med tilhørende infrastruktur. Der er brug for gode trafikale rammer, der understøtter byudvikling, klima- og miljøindsats, samt trafiksikkerhed i Køge Kommune.
Kom med på det engagerede og fagligt dygtige hold, som arbejder med trafikområdet samt udbygning af infrastruktur i Køge Kommune.
Du skal arbejde i Teknik- og Miljøforvaltningens afdeling Vej, Park og Byrum, og du kommer til at træde ind i en dagligdag med projektledelse, planlægning og anlæg af infrastruktur, trafikale analyser, granskning af planmaterialer mv. I det nye år er det planlagt, at afdelingen udvides yderligere i forbindelsen med de nye byudviklingsområder.
De to stillinger er:
- En trafikplanlægger med kendskab til anlægsprojekter
- En anlægsingeniør
Nævn i din ansøgning, hvilken af de to stillinger du søger, eller om du gerne vil komme i betragtning til begge stillinger.
Som trafikplanlægger med kendskab til anlægsprojekter kommer du til at arbejde med:
- Infrastrukturprojekter og grøn mobilitet i relation til Ravnsborg Enge.
- Kommunens trafikplanlægning, fx. i form af lokalplaner og kommuneplan.
- Udbud og projektledelse i forbindelse med trafikale projekter.
- Den grønne dagsorden, både i det enkelte projekt og på den lange bane.
- Håndtering af det, til tider, komplekse samspil mellem borgere, embedsværk, politikere, private aktører, rådgivere og entreprenører.
- Styring af projekters økonomi og tidsplan for at sikre, at de bliver fuldført indenfor de tildelte ressourcer og tidsrammer.
- Fastholdelse af et godt tværgående samarbejde i både afdelingen, forvaltningen og i Køge Kommune som helhed.
Som anlægsingeniør kommer du til at arbejde med:
- Udbud og projektledelse af anlægsprojekter i samarbejde med rådgivere og entreprenører. Projekterne kan fx være byggemodninger, store og små vej- og stianlæg mv.
- Den grønne dagsorden, både i det enkelte projekt og på lang bane.
- Håndtering af det til tider komplekse samspil mellem borgere, embedsværk, politikere, private aktører, rådgivere og entreprenører.
- Dialog om og godkendelse af trafikal infrastruktur ved private udviklingsområder.
- Styring af projekters økonomi og tidsplan for at sikre, at de bliver fuldført indenfor de tildelte ressourcer og tidsrammer.
- Fastholdelse af et godt tværgående samarbejde i både afdelingen, forvaltningen og i Køge Kommune som helhed.
Vi søger kandidater som:
- Er uddannet som anlægsingeniører, mobilitets- eller trafikplanlæggere, byggeledere, konstruktører eller har en anden relevant samfunds- eller naturvidenskabelig uddannelse.
- Har erfaring fra rådgiverbranchen, entreprenørbranchen, en kommune, eller en anden offentlig forvaltning.
- Er klar til at diskutere og udvikle vores faglige område i samarbejde med kolleger.
- Kan trives med at kommunikere med både borgere, politikere og private aktører i skrift og tale, og med at udarbejde beslutningsgrundlag til det politiske niveau.
- Kan arbejde struktureret både i projektteams og selvstændigt.
- Gerne har et kategori B kørekort.
- Kan kommunikere ubesværet på dansk.
- Har en god portion humor, og kan spille med fra skurvogn til udvalgsmøde.
Lidt om os:
I afdelingen Vej, Park og Byrum er vi samlet set ca. 130 medarbejdere. Som trafikplanlægger vil du blive tilknyttet team Trafik, som foruden de nævnte emner også håndterer andre trafikplanlægningsopgaver i forhold til cykling, gang, trafiksikkerhed og kollektiv trafik. Som anlægsingeniør vil du blive tilknyttet Anlæg og Myndighed, som fungerer som bygherre på mange infrastruktur- og naturprojekter samt håndterer vejmyndighedsopgaver. I de to sektioner/teams er vi sammensat af en god blanding af bl.a. ingeniører, landskabsarkitekter, planlæggere og tekniske designere.
Er det dig vi vælger, kan du se frem til:
En spændende og udfordrende stilling, som du selv kan være med til at forme og udvikle.
En travl hverdag med varierede opgaver og en uformel og afslappet omgangstone. Gode muligheder for at udvikle dig fagligt og arbejde i en god politisk styret organisation.
Begge stillinger er på 37 timer om ugen med flekstid, efteruddannelse og medarbejderfordele via personaleforening og kommunens feriefond. Løn efter gældende kommunal overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation, med mulighed for individuelle kvalifikationstillæg.
Arbejdsstedet er Køge Rådhus, som ligger i Køge Bys hyggelige centrum med kun et par minutters gang til stationen. Fra du evt. tager toget fra København H, går der kun 30 minutter, til du kan hente dagens første kop kaffe i vores hyggelige kaffespot. Der er også mulighed for hjemmearbejdsdage, og arbejder du i toget, kan det efter aftale tælle med som arbejdstid.
Vil du vide mere om stillingen
Kan du kontakte faglig koordinator Ulrik Djupdræt fra team Trafik på telefon 30 68 77 06, eller sektionsleder Per Birch Nielsen fra team Anlæg og Myndighed på telefon 24 94 30 37.
Ansøgning
Du skal sende din ansøgning online ved at klikke på ”søg stillingen”, vedhæft derefter din ansøgning, CV og evt. referencer.
Ansøgningsfristen er den 9. november 2023.
Samtaler kan finde sted løbende, men ellers er 1. samtaler planlagt til den 14. og 16. november.
Forventet ansættelse er 1. januar 2024.
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928264