Ud i det blå med veterantog til Næstved

Profilbillede
dato

Søndag den 27. juni kører Østsjællandske Jernbaneklub veterantog mellem Køge og Næstved, og der er flere stop undervejs i de små byer på vejen.

Hvor tit er det lige, der er mulighed for at køre med et veterantog gennem det danske landskab. Det sker ikke ofte, men på søndag den 27. juni gør det. Her har Østsjællandske Jernbaneklub arrangeret togtur mellem Køge og Næstved.

På vejen passerer toget skønne marker, smuk natur og små byer, hvor toget også stopper. Det stopper undervejs ved Herfølge, Tureby, Haslev og Holme Olstrup, før det kører ind på perronen i Næstved.

Togturen starter klokken 09.56 og klokken 12.56 – og vil altså stoppe undervejs på de fire stationer, før toget lander i Næstved. Det vil også køre den modsatte vej tilbage igen, så hjemturen er sikret. 

Vil du gerne vide mere om togturen gennem det sjællandske landskab, så se her, hvor du kan læse mere. 

På sådan en søndag med tog, er det oplagt at pakke en lille madkurv og tage med til turen. Tag lidt brød med, en småkage og en kande med kaffe, så I rigtig kan nyde turen undervejs med et par gode kopper kaffe, snakke og tid til at kigge på alt det, I kommer forbi på vejen. Det indbyder til ægte søndags-hygge.

Kilde: Redaktionen