BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stilling som uddannelsesansvarlig overlæge i intern medicin: reumatologi ved Sjællands Universitetshospital er ledig til besættelse 01.01.2024.
Reumatologisk ambulatorium varetager udredning og behandling af patienter med inflammatoriske led- og bindevævssygdomme og degenerative ledsygdomme.
Alle funktioner på SUH Køge varetages på regionsniveau i samarbejde med de to hovedfunktionsafsnit i Slagelse og Holbæk. Vi har tæt samarbejde med Rigshospital Blegdamsvej.
Afdelingen udgør en selvstændig reumatologisk enhed med en lægestab på syv overlæger, og fem uddannelseslæger. Herudover fire sygeplejersker, en forskningssygeplejerske, en stor terapeutgruppe (ergo- og fysioterapi) og et sekretariat. Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefterapeut.
Afdelingen har lægelig dagfunktion med et stort ambulatorium på Sjællands Universitetshospital i Køge med Bioenhed med ca. 2500 patienter i biologisk behandling.
Vi har stort fokus på forskning og har for nuværende flere forskningsprojekter i afdelingen.
I stillingen indgår en 6-skiftet beredskabsvagt fra bolig mandag til søndag.
Uddannelse og undervisning i hverdagen prioriteres højt.
Afdelingen har ultralydsudstyr, polarisationsmikroskop og kapillaroskop.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en overlæge, speciallæge i intern medicin: reumatologi med erfaring indenfor uddannelse eller med interesse heri. Master eller anden uddannelse i vejledning, eller uddannelse i arbejdsmiljø er ønskeligt Forskningserfaring er ønskeligt.
Bortsat fra kliniske kompetencer forventes, at ansøger kan:
- sikre overordnet læringsmiljø i afdelingen
- sikre, at der findes uddannelsesprogrammer for alle afdelingens uddannelsesstillinger
- sikre, at der bliver udarbejdet en individuel uddannelsesplan for uddannelseslægen
- sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige fremdrift ved skift af hovedvejleder i uddannelsesforløbet
- planlægge og sikre program for introduktion i afdelingen
- sikre, at enhver uddannelseslæge tildeles en hovedvejleder
- engagere og instruere daglige kliniske vejledere
- sikre hovedvejleders og daglige kliniske vejlederes funktioner sammen med cheflæge
- deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb
- sikre, at opnåede kompetencer bliver attesteret
- sikre, at evaluering af uddannelsen udføres
- give afdelingen feedback på uddannelsen samt iværksætte og gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde.
Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de 7 lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/05maj/De7laegeroller2udg.pdf
Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/Nyheder/2013/Det%20danske%20syn%20på%20lægerollerne
Der henvises i øvrigt til stillingsbeskrivelsen, som kan rekvireres ved henvendelse til afdelingen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 30.10.2023 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Ada Colic, tlf. 47 32 47 01, adco@regionsjaelland.dk
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Når bygningerne i Køge står færdige i vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.
Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931440