Uklassificeret reservelæge til post-Intro-stilling søges til Kirurgisk Afdeling SUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En 12 måneders uklass.reservelægestilling er ledig pr. 01.05.24 (evt. 01.06.24) på Sjællands Universitetshospital Køge – Kirurgisk afdeling.


Vi tilbyder dig en fast hovedvejleder, så vi i din post-introstilling får lavet en uddannelsesplan, der bedst muligt kvalificerer dig til at få HU. Vi lægger stor vægt på løbende kompetencevurderinger og din faglige udvikling. Vi forestiller os, at dine fokuserede ophold under de 12 måneder kunne være indenfor laparoskopiske inguinalhernier, komplicerede lap. chol. og introduktion til koloskopi. Du vil opleve, at der er er god mulighed for at gøre din indflydelse gældende og fylde på CV’et indenfor alle de 7 lægeroller. Afdelingen har en respektfuld men uformel tone, hvor vi sætter pris på humor. Der er et godt kollegialt samarbejde afdelingen, hvor vi drager omsorg for hinanden, også når vi er under pres, og der er altid mulighed for hjælp og supervision.

  • Et godt introduktionsprogram. De første 2 uger af din ansættelse er vagtfri.
  • En dedikeret og veluddannet hovedvejleder.
  • Direkte indplacering som mellemvagt 2.
  • Interne kurser i afdelingen i bl.a. palliation, ultralyd, endoskopisk hæmostase, anastomoseteknik, laparoskopisk knudeteknik, CT tolkning og pleuradrænanlæggelse
  • Stor velanset forskningsenhed, Center for Surgical Science, hvor der er mulighed for at komme godt i gang med forskningen.
  • Rig mulighed for at udvikle sig som underviser, vejleder og supervisor.

Kirurgisk Afdeling SUH har funktion både i Køge og Nykøbing Falster, og du vil have funktioner begge steder fordelt ca. 80% i Køge og 20% i Nykøbing Falster, afhængig af dine fokusområder. Der udføres sammedagskirurgi og mindre akut kirurgi i Nykøbing Falster mens større akut kirurgi, benign planlagt kirurgi og kolorektal kirurgi udføres i Køge.


Hos os får du volumen indenfor det almen kirurgiske, da vi har en fuld sammedagskirurgisk produktion. Du kommer til at deltage i behandlingen af højt specialiserede patienter indenfor fx ultralyd, bariatri, inkontinens, giganthernier, IBD og fistler og du vil møde det allernyeste indenfor operativ og endoskopisk teknik og indenfor personlig medicin.

Kirurgisk Afdeling prioriterer uddannelse højt og er tidligere præmieret med en uddannelsespris fra YDK. Det forventes, at du under dit ophold i afdelingen indgår i udviklingsprojekter, er aktiv i faglig udvikling og opsøgende i den personlige læring. Vi stiler mod, at du i løbet af uddannelsen kommer i gang med forskning.

Foruden varetagelse af den postgraduate videreuddannelse deltager afdelingen i den prægraduate uddannelse af studerende fra Københavns Universitet. Afdelingen har et lærestolsprofessorat i kirurgi samt både kliniske og forskningslektorer.


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 10.03.24
Samtaler holdes uge 12
Send din ansøgning med CV og operationsliste.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998430

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet