BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En 12 måneders uklass.reservelægestilling er ledig pr. 01.02.24 på Sjællands Universitetshospital Køge – Kirurgisk afdeling.
Vi tilbyder dig en fast hovedvejleder, så vi i din post-introstilling får lavet en uddannelsesplan, der bedst muligt kvalificerer dig til at få HU. Vi lægger stor vægt på løbende kompetencevurderinger og din faglige udvikling. Vi forestiller os, at dine fokusområder kunne være inden for laparoskopiske inguinalhernier, lichtenstein, gastroskopi med terapi, ultralyd og/eller introduktion til koloskopi. Du vil opleve, at der er er god mulighed for at gøre din indflydelse gældende og fylde på CV’et indenfor alle de 7 lægeroller. Afdelingen har en respektfuld men uformel tone, hvor vi sætter pris på humor. Der er et godt kollegialt samarbejde afdelingen, hvor vi drager omsorg for hinanden, også når vi er under pres, og der er altid mulighed for hjælp og supervision.
- Et godt introduktionsprogram. De første 2 uger af din ansættelse er vagtfri.
- En dedikeret og veluddannet hovedvejleder.
- Direkte indplacering som mellemvagt 2.
- Interne kurser i afdelingen i bl.a. palliation, ultralyd, endoskopisk hæmostase, anastomoseteknik, laparoskopisk knudeteknik, CT tolkning og pleuradrænanlæggelse
- Stor velanset forskningsenhed, Center for Surgical Science, hvor der er mulighed for at komme godt i gang med forskningen.
- Rig mulighed for at udvikle sig som underviser, vejleder og supervisor.
Kirurgisk Afdeling SUH har funktion både i Køge og Nykøbing Falster, og du vil have funktioner begge steder fordelt ca. 80% i Køge og 20% i Nykøbing Falster, afhængig af dine fokusområder. Der udføres sammedagskirurgi og mindre akut kirurgi i Nykøbing Falster mens større akut kirurgi, benign planlagt kirurgi og kolorektal kirurgi udføres i Køge.
Hos os får du volumen indenfor det almen kirurgiske, da vi har en fuld sammedagskirurgisk produktion. Du kommer til at deltage i behandlingen af højt specialiserede patienter indenfor fx bariatri, inkontinens, giganthernier, IBD og fistler og du vil møde det allernyeste indenfor operativ og endoskopisk teknik og indenfor personlig medicin.
Kirurgisk Afdeling prioriterer uddannelse højt og er tidligere præmieret med en uddannelsespris fra YDK. Det forventes, at du under dit ophold i afdelingen indgår i udviklingsprojekter, er aktiv i faglig udvikling og opsøgende i den personlige læring. Vi stiler mod, at du i løbet af uddannelsen kommer i gang med forskning.
Foruden varetagelse af den postgraduate videreuddannelse deltager afdelingen i den prægraduate uddannelse af studerende fra Københavns Universitet. Afdelingen har et lærestolsprofessorat i kirurgi samt både kliniske og forskningslektorer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 10.12.23
Samtaler holdes uge 50
Send din ansøgning med CV til/kontakt ved yderligere spørgsmål:
Cheflæge, Lasse Bremholm Hansen, mail: labha@regionsjaelland.dk tlf. 47 32 30 01, Uddannelsesansvarlig overlæge Rosa Ryt-Hansen, mail: rosa@regionsjaelland.dk tlf. 47 32 31 09 eller ledende overlæge Anna Lykke,mail:annly@regionsjaelland.dk tlf.47 32 30 28
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951415