BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vild med at undervise i matematik og har du lyst til at fylde faglighed på videbegærlige elever, så er det dig, vi søger til EUX.
Vores EUX hovedforløb kommer tilbage på skoleforløb efter nytår og i den forbindelse mangler vi en underviser i matematik frem til sommer på hovedforløb 1 og 2.
Du vil blive en del af et team, som arbejder tæt sammen omkring eleverne og du vil opleve engagerede kolleger, som finder stor værdi i at samarbejde og sparre med hinanden omkring forløb og ideer til glæde for eleverne. Vi er fælles om at løfte og udvikle Erhvervsområdet (EO) samt IP-timer, så det skal du også være indstillet på at kaste dig ud i.
Vi er godt vant og forventer, at du brænder for dine fag og er en engageret formidler, som er vild med nysgerrige og videbegærlige elever.
Forventninger til dig
Vi har fokus på elevernes faglige og sociale trivsel, så du vil opleve et kollegialt samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper som går meget op i eleverne, at skabe gode relationer og i at etablere de bedste rammer for læring og helhedsorienteret undervisning.
Vi forventer, at du er i øjenhøjde med eleverne og sætter en ære i at levere spændende undervisning, der peger ud i virkeligheden og som både udfordrer og inspirerer vores elever.
For at lykkes rigtig godt i jobbet er det vigtigt, at du er bekendt med fagenes bekendtgørelse, faglige mål samt kernestof og samtidig er parat til, at benytte dine pædagogiske og didaktiske kompetencer.
EUC Sjælland er en verdensmåls skole og har også særligt fokus på bæredygtighed. Så det er forventet, at du bidrager til den strategi, således elevernes dannelse også på det område peger ind i fremtiden.
Faglige kvalifikationer
Du har en relevant uddannelsesbaggrund, således du opfylder de faglige mindstekrav ift. undervisning i matematik.
Du kan læse mere, om de faglige mindstekrav her: https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2006/5
Det er en fordel, hvis du har pædagogikum, men det er ikke et krav for at søge stillingen.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om et vikariat på ca. 400 timer med start d. 1. januar 2024 og ansættelse i henhold Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til rektor Line Høyer på mail: lihj@eucsj.dk eller telefon: 23248085.
EUC Sjælland opfordrer alle interesserede uanset personlige præferencer til at søge.
Ansøgning
Send din ansøgning via EUC Sjællands hjemmeside: http://www.eucsj.dk/job.aspx, og benyt ”Søg jobbet”-funktionen forneden i stillingsopslaget. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Ansøgningsfrist: Mandag den 18. december 2023 kl. 12.00
Vi holder løbende samtaler
EUC Sjælland er en erhvervsskole med op mod 300 ansatte og en omsætning på 200 mio.kr., der opererer som en selvejende institution i Sydøstsjælland med adresser i Greve, Køge, Haslev, Næstved og Vordingborg. Vi udbyder p.t. op til 20 forskellige tekniske erhvervsuddannelser, tekniske og erhvervsgymnasiale uddannelser (htx og eux), samt en lang række voksen- og efteruddannelsestilbud. Derudover driver vi skoleoplæringscenter og skolehjem. Vi har dagligt ca. 1800 elever, studerende og kursister.
EUC Sjælland har røgfri skoletid. Det betyder, at elever, kursister og medarbejdere ikke må ryge i skolens undervisnings- og åbningstid. Læs mere på skolens hjemmeside www.eucsj.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
EUC Sjælland, Campusbuen, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949415