BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du erfaren, nyuddannet eller snart nyuddannet bioanalytiker og ønsker du en arbejdsplads, der arbejder mod dialogbasseret arbejdsplanlægning, så privatliv og arbejdsliv harmonerer – så har vi jobbet til dig.
Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital (SUH), Køge søger en ny kollega, der vægter en alsidig og spændende arbejdsdag bestående af både patientkontakt og laboratoriearbejde.
En tryg start
Når du starter hos os, vil du blive taget godt i mod og få en grundig introduktion og struktureret oplæring i afdelingens mange analysepladser og vagtarbejde. Udover det vil du få tilknyttet en buddy, som vil hjælpe og støtte dig på din nye arbejdsplads, så du får en tryg start.
Du vil blive en del af vores team af vagtgående bioanalytikere, og arbejdsopgaverne vil bestå af blodprøvetagning, EKG-optagelse og analysering af prøver i laboratoriet. Som udgangspunkt har du weekendarbejde hver 4 weekend - vi arbejder frem mod dialogbaseret arbejdsplanlægning og værdsætter medarbejdernes mange gode idéer til udvikling og forbedring.
Høj faglighed og kompetenceudvikling
Vi kan tilbyde et arbejde, hvor den enkelte har en høj grad af fagligt ansvar i det daglige arbejde og mulighed for funktion som fx superbruger, kontaktbioanalytiker, SoMe-ambassadør. Vi er også en afdeling med mulighed for fordybelse i forskellige fagspecialer fx differentialtælling, M-komponent, specialanalyser etc.
Vi er en velfungerende afdeling i fuld udvikling, hvor der er fokus på det gode arbejdsmiljø, professionalisme, effektiv drift og kompetenceudvikling. Alle har et godt humør, positiv indstillinger og gode samarbejdsevner, hvilket vi også vil værdsætte hos dig. Vi har brug for en kollega, der er udviklingsorienteret og ser nye initiativer som spændende udfordringer. Vi forventer, at du er kvalitetsbevidst, samt at du har overblik og kan arbejde selvstændigt på en arbejdsplads.
Lidt om os
Afdelingen har både et afsnit i Køge og Roskilde - der er ca. 100 ansatte på hvert afsnit og den største gruppe er bioanalytikere. I løbet af de kommende år udvides hospitalet i Køge til det tredobbelte og forventes at være færdigbygget i 2027.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte en af overbioanalytikerne.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest samt autorisation.
Ansøgningsfrist d. 6 november 2023. Vi afholder samtaler løbende og du starter efter aftale.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920541