Ventilationstekniker til Teknisk Afsnit på SUH Køge: Tag ansvar for ventilationssystemerne!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ventilationstekniker til Sjællands Universitets Hospital Køge, Teknisk afsnit

Om afdelingen

Teknisk afsnit på Sjællands Universitetshospital varetager drift- og vedligehold af bygninger, energiforsyninger og tekniske installationer. Som en del af Teknisk afsnit vil du få mulighed for at være med i den fortsatte udvikling af Sjællands Universitetshospital Køge som i de kommende år vokser fra 65.000 m2 til ca. 220.000 m2 hospital.


Mange arbejdsopgaver vil ændre karakter i takt med at de nye bygninger ibrugtages, og ny teknologi erstatter hidtidige arbejdsopgaver. Dette kan også tydeligt ses i udviklingen af vores Tekniske afsnit, som i dag er på omkring 40 medarbejdere og forventes at stige i de kommende år. Du vil få en travl og udfordrende hverdag, hvor størstedelen af beslutningskompetencen ligger hos den enkelte medarbejder.

Om jobbet

Som ventilationstekniker i vores tekniske afsnit tager du ansvar for dine opgaver, er målrettet og omstillingsparat, med et klart blik på de tværgående opgaver der skal løses som et team af hele Teknisk afsnit på SUH Køge.

Primære opgaver:

  • Planlægge og udføre eftersyn og filterskift på vores ventilationsanlæg
  • Udføre fejlfinding og mindre reparationer på ventilationsanlæg
  • Indregulering
  • Indhente tilbud fra eksterne leverandører indenfor ventilation
  • Igangsætte og udføre kontrol af arbejde udført af eksterne leverandører
  • Bistå projektledere og afsnittets øvrige kolleger med teknisk indsigt på ventilationsområdet

Din profil

Du bringer god energi til vores afdeling samtidigt med, at du er professionel og yder en god service overfor vores kollegaer på hele hospitalet. Derudover har du en god all-round teknisk forståelse og du har en uddannelsesmæssig baggrund, som gør dig kvalificeret til jobbet. Du tager selvstændigt ansvar, og du forstår, hvordan man planlægger og prioriterer sin tid. Samtidig har du en god tilgang til og forståelse for den digitale verden, da alt vores registrering og dokumentation foregår på enten PC, mobiltelefon eller tablet.

Fortrinsvis faste arbejdstider imellem 7.15 til 14.45 og til kl. 14.15 om fredagen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst

Arbejdstid

Fuld tid 37 timer pr. uge med fleksordning

Faglig udvikling

Her i afsnittet arbejder vi med faglige kompetencer ud fra hospitalets behov og dine faglige interesseområder. Du vil være forpligtet til at ajourføre og videreudvikle dine personlige og faglige kompetencer samt deltage aktivt i relevante udviklingstiltag.

Ansøgningsfrist: 13. september 2024, vi forventer afholdelse af samtaler i uge 39.

Kontaktperson:

Navn: Martin Schack

Stilling: Funktionsleder

E-mail: marscha@regionsjaelland.dk

Telefon: 21 51 49 63

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6104501

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet