Vi søger en dygtig medarbejder til en kombineret stilling med vask af materialer i dyrefacilitet og vedligeholdelse af udearealer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at påtage dig en central rolle i vores Technical Operation Service Support? Vi søger en robust og handlekraftig kollega til vores vaskehal, stalde og udearealer i Ejby, nær Køge.

Scantox vækster stadig, og vi søger derfor en ny Servicemedarbejder, som vil indgå i et team bestående af ca. 50 engagerede dyrepassere, landmænd og dyrlægestuderende, der sammen løfter den praktiske udførelse af forsknings- og udviklingsopgaver for både danske og udenlandske medicinalvirksomheder.

Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet og gode kollegaer, der er vant til at arbejde sammen og selvstændigt. 

Dine arbejdsopgaver består blandt andet i:

  • Betjening og vedligehold af vaskerummets maskiner (reolvasker, strødispenser og flaskevasker)
  • Rengøring og desinfektion af burmaterialer, foderskåle, legetøj m.m
  • Staldvask med højtryksrenser
  • Varetage græsslåning i sommerhalvåret samt klipning af buske langs indfaldsvejene
  • Diverse udendørs vedligehold som rengøring af sålbænke
  • Pasning og vanding af plantekasser i pallehaver
  • Pasning af bede og lugning af ukrudt
  • Komme med forslag til fornyelse og forbedring af de grønne arealer f.eks. vild natur, lille skov,
  • Holde areal foran reception pænt og ryddeligt
  • Strøning af salt på arealer med færdsel i vinterhalvåret.

Din profil:

  • Du kan være altmuligmand M/K eller have anden praktisk uddannelse.
  • Det er væsentligt at du kan arbejde selvstændigt, men samtidig er en teamplayer der har en positiv indstilling til dit arbejdsliv og dine kollegaer.
  • Du udfører dine opgaver omhyggeligt og ansvarsfuldt, samt har sans for detaljer, da vi arbejder i overensstemmelse med GLP (Good Laboratory Practice).
  • Du er omstillingsparat og initiativrig da hverdagene sjældent er ens.
  • Du har en god fysik, da nogle af arbejdsopgaverne er fysisk krævende.

Vi tilbyder:

  • Et varieret job hvor opgaver som vedligehold af inventar og stalde er vigtige for daglig drift. 
  • Indflydelse på planlægning af din arbejdsdag og masser af indflydelse på vores udearealer og vores virksomheds udseende udadtil
  • En aktiv og til tider uforudsigelig hverdag.
  • Gode kollegaer, der er vant til at arbejde sammen og selvstændigt.

Den ugentlige arbejdstid er varierende, dog gennemsnitligt 37 timer pr. uge. Weekend, aften og nattearbejde kan forekomme, i perioder.

Send venligst din ansøgning og CV elektronisk til job@scantox.com senest 30. juli.
Vær opmærksom på at vi pga ferie først kan reagerer og vurdere ansøgninger fra. 3. juli, og at vi herfra indkalder til samtaler.

Hvis du har spørgsmål til, hvem vi er er eller måske ønsker flere detaljer om ovenstående, så er du meget velkommen til at kontakte koordinator for Technical Operations på telefon 56 86 15 00 eller besøg vores hjemmeside: www.scantox.com

 

Hvem er vi:
Scantox Group er nordens førende kontraktforskningsvirksomhed indenfor præklinisk forskning. Virksomheden er i Life Science branchen, og udfører studier for producenter indenfor medicinalindustrien (pharma / medico / biotek) og har dermed en vigtig rolle i  udviklingen af nye lægemidler.

Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder på tværs af hele organisationen

Scantox ønsker at være en attraktiv arbejdsplads og arbejder efter værdisættet KLAR – Kvalitet, Ligeværdighed, Ansvar og Respekt. Vi er KLAR hvis du er KLAR.

Hovedkontoret er beliggende i Ejby, Lille Skensved tæt på Køge, og har i dag ca. 150 medarbejdere med en bred vifte af kompetencer og uddannelsesmæssige baggrunde. Derudover har Scantox to datterselskaber i Sverige. Firmaet blev grundlagt i 1977, og har en ambitiøs vækststrategi i samarbejde med firmaets investor Impilo - nationalt såvel som internationalt.

Du kan læse mere om Scantox på vores hjemmeside: www.scantox.com

Scantox er stolte over at være certificerede som Great Place To Work™; en certificering der gives på baggrund af medarbejdernes feedback på organisationskulturen og arbejdsmiljøet.

Vi glæder os til at høre fra dig

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Scantox A/S, Hestehavevej, 4623 Lille Skensved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@scantox.com

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851746

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet