Vi søger to nye kolleger til Dagpengeindsatsen i Køge kommune. En projektleder og en underviser til 2 Star projekter. Begge stillinger er tidsbegrænset til 1 år.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Kan du undervise bl.a. i Jobsøgning og CV skrivning, og er du en dygtig formidler af digitale værktøjer, så hører vi gerne fra dig.
  • Er du en nysgerrig projektleder med erfaring i den virksomhedsrettede indsats, og motiveres du af tværfagligt og tværkommunalt samarbejde, så hører vi gerne fra dig.

Begge stillinger vil blive tilknyttet to Star projekter.

Det ene Star projekt vil hjælpe digitalt udfordrede dagpengemodtagere til at opnår digitale færdigheder, så der opnås hurtig beskæftigelse. Projektet er et samarbejde mellem 5 kommuner og 2 A-kasser: Stevns, Faxe, Greve, Solrød og Køge samt Krifa og Det Faglige Hus. Projektet ønsker at give hjælp til selvhjælp, således, at den ledige får digitale færdigheder, der hjælper på både kort og langt sigt.

Dette sikres ved at gennemføre to workshops. Den ene workshop indeholder træning i digitale værktøjer, hvorved Jobnet-CV’et bliver bedre kvalitetssikret, og de ledige bliver i stand til at selvbooke og dokumentere egen jobsøgning via Joblog. I den anden workshop skal den ledige arbejde med en digital platform, der skal understøtte den digitale jobsøgningsproces, så den ledige kommer hurtigt i job. Og endelig er det vigtigt, at målgruppens Jobnet-CV bliver matchet med relevante jobordrer, så de digitalt udfordrede ledige og de åbne jobs kan finde hinanden.

Det andet Star projekt vil hjælpe dagpengemodtagere 50+ i beskæftigelse, via indsatser i et seniorklubforløb kombineret og understøttet af et tæt samtaleforløb, virksomhedsrettet indsats og opkvalificering. Den samlede indsats kommer til at bygge på et stærkt jobfokus, direkte jobformidling, stærke netværk, tæt sparring, dialog mellem ledig og virksomheder, målrettet opkvalificering i traditionel forstand, men også opkvalificering ude i virksomhederne.

Fælles for begge Star projekter er løbende udvikling og forbedring af indsatserne i samarbejde med de ledige og samarbejdspartnerne, kommuner og A-kasser. Begge projekter ønsker at prioritere samarbejdet mellem kommuner og a-kasser via løbende netværksmøder. Herudover er fælles for projekterne at alle aktiviteter skal målrettes at den ledige kommer hurtigere i varig selvforsørgelse.

Hvem er vi?

Du vil blive en del af Jobcenter Køge og få din daglige gang i afdelingen - Job og Virksomhedsindsats. Afdelingen består af 37 kolleger, som er opdelt i 3 teams. Virksomhedsteamet, Dagpengeteamet og Rekruttering Køge Bugt. Begge stillinger vil have samarbejdsflader med de 3 teams samt med tilsvarende afdelinger i de omtalte samarbejdskommuner og a-kasser.

Hvem er du, som underviser?

Du er en fremragende formidler.

Er dygtig i brugen af digitale værktøjer.

Ønsker at undervise 3-4 dage om ugen.

Er fremragende til at arbejde med det individuelle CV og ansøgning.

Har erfaring med digitale værktøjer der kan understøtte den digitale jobsøgningsproces

Kan understøtte borgerne i deres vej til job og uddannelse.

Har erfaring med beskæftigelsesområdet, enten som jobkonsulent, virksomhedskonsulent eller tilsvarende.

Har indgående kendskab til arbejdsmarkedet og jobmuligheder

Er selvstændig og fleksibel i forhold til planlægning og opgaveløsning, når hverdagen udvikler sig anderledes end forventet

Du er i stand til at arbejde med modstand og motivation.

Hvem er du, som projektleder?

Du har erfaring som projektleder.

Du har erfaring fra beskæftigelsesområdet.

Du tror på at der er en plads til alle på arbejdsmarkedet.

Du har erfaring fra tværfagligt samarbejde, og synes det er spændende at samarbejde med styregruppe og tovholder fra de involverende kommuner og A-kasser.

Du er dygtig til mødeledelse, og kan nå frem til nødvendige kompromiser.

Du er vedholdende og kreativ i dit arbejde og ser muligheder fremfor begrænsninger

Du skal kunne indgå i større arbejdsfællesskaber, men også arbejde selvstændig

Du er positiv og nysgerrig.

Vi tilbyder:

Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer med høj faglighed, som hele tiden optimerer indsatser og tilgange til den ledige.

En arbejdsplads med nærværende ledelse

Udfordrende arbejdsopgaver med mulighed for at udfordre egne kvalifikationer og kompetencer

En feedback kultur, hvor vi på tværs af målgrupper og faglighed ønsker at spille hinanden gode.

Mulighed for flextid og hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt fordelt:
mandag – onsdag: kl. 8.00 – 15.15, torsdag kl. 8.00-18.15 og fredag 8.00 – 13.30.

Hvad skal vi

Vi skal sammen fortsætte de gode resultater med at bringe ledige i arbejde, og understøtte virksomhedernes behov. Vi skal understøtte det tværkommune samarbejde og løbende optimere det gode samarbejde mellem kommuner og A-kasser.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår aftales med den forhandlingsberettigede organisation og efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Stillingen er op til 37 timer inkl. frokostpause og til besættelse snarest muligt og senest den 1. januar 2024.

Arbejdssted

Jobcenteret, Gymnasievej 21, 4600 Køge.

Vil du vide mere om stillingen:

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jannie Asklund, mobil 2136 1127.

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 23. november kl. 18.00. Samtaler forventes afholdt den 27. november eller den 29. november.

Send din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst


Jannie Asklund
Afdelingsleder
Jannie.asklund@koege.dk
2136 1127


Ansøgningsfrist:
23. november 2023
kl.: 18:00

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940550

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet