BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interessere for sygeplejen til korte kirurgiske patientforløb (modtagelse - operation – udskrivelse) er du måske vores kommende kollega. Vi udvider vores opvågningsafsnit til 10 sengepladser.
Velkommen til Dagkirurgisk afsnit, SUH Køge
Vi tilbyder 2 stillinger som opvågningssygeplejerske 37 timer/uge til Dagkirurgisk Afsnit, SUH Køge. Organisatorisk hører Dagkirurgisk under Anæstesiafdelingen og har Afsnit både i Roskilde og Køge.
Dagkirurgisk Afsnit har 6 sengepladser, der øges til 10 sengepladser og 4 operationslejer, der øges til 6 inden for specialerne ortopædi, organkirurgi, samt et nyt speciale. Du vil arbejde med præ-/postoperativ sygepleje og information til patient og pårørende ved udskrivelse. Du vil også deltage i ’gulv’-funktion som operationssygeplejerske ved ukomplicerede operationer. Kort sagt, du vil varetage funktioner i hele patientforløbet.
Du vil være tilknyttet flere mentorer og en buddy, som vil sørge for din oplæring og ikke mindst, at du kommer godt ind i vores fællesskab. Vi har et oplæringsprogram, som dine mentorer vil sørge for at du kommer igennem. Vores introduktion udspringer af SUH Onboarding projekt med flere samtaler, hvor vi gør status og sørger for en kontinuerlig udvikling af dine kompetencer. Hvis du ikke har tidligere erfaring inden for dagkirurgien, skal du ikke holde dig tilbage. Hvis motivationen og interessen er tilstede, så sørger vi for resten. Du vil få tilbudt efteruddannelse for opvågningssygeplejersker i Region Sjælland - et struktureret forløb på 2-3 uger.
Vi er en personalegruppe på 25 sygeplejersker med forskellige kompetencer. Vores Afsnit har vokseværk og er under opbygning, hvilket du kan være med til at sætte dit præg på. Fremtiden byder på stor udvikling inden for det dagkirurgiske område med flere specialer både i Roskilde og Køge.
Vi har åbent mandag og fredag kl. 7.30-17.00 samt tirsdag, onsdag og torsdag kl. 7.30-20.00. Vores vagter er på 8 timer inden for disse tidsrum, men der kan komme længere vagter i fremtiden. Vi har lukket i weekend og helligdage. Desuden ferielukket i vinterferien uge 8, sommerferien uge 29, 30 og 31, efterårsferie uge 42 samt mellem jul/nytår. Vi sætter pris på et godt arbejdsmiljø med en god tone og et godt samarbejde. Vi holder af kager og har sociale arrangementer uden for arbejdstid.
Vi varetager hele patientforløbet
Patientforløbet i Dagkirurgisk Afsnit omfatter modtagelse, operation, opvågning samt udskrivelse. Vi opererer patienter både i generel anæstesi og lokalbedøvelse. Vi har et tæt samarbejde med anæstesisygeplejerske/-læge og de kirurgiske læger, som har deres daglige gang i Dagkirurgisk Afsnit. Vores sygepleje tager udgangspunkt i den enkelte patient, og vores sygepleje i hele patientforløbet udføres i høj kvalitet, således at behandling og pleje lever op til gældende kvalitetsstandarder, nyeste viden og evidens på området. Vi tilstræber, at patienten har samme sygeplejerske ved modtagelse og udskrivelse fra afsnittet.
Udvikling af afsnittet
Fremtiden byder på stor udvikling inden for det dagkirurgiske område. Vi ønsker, at vores Afsnit udvikles i takt med patienters behov, forbedrede organisatoriske arbejdsgange, kvalitets- og udviklingsarbejde, samt forskning. Det ”gode patientforløb” har en høj prioritet i det daglige arbejde. Vi stiler mod, at alle sygeplejersker har kompetencer inden for opvågnings-/operationssygepleje og ønsker et godt fællesskab og en attraktiv arbejdsplads.
Du vil have mulighed for projekter i klinisk praksis i samarbejde med Forskningsenheden i Anæstesiologisk Afdeling.
Din profil
Vi ønsker en sygeplejerske med erfaring inden for opvågningssygeplejen eller ønsker at tilegne disse kompetencer. Du er positiv og engageret, kommer med konstruktive løsninger, må gerne tænke ud af boksen. Du har gode samarbejdsevner. Du er interesseret i udvikling af det dagkirurgisk område. Du medvirker til at skabe et godt patientforløb for den enkelte patient i samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere. Du kan lide at have flere bolde i luften i en travl hverdag.
Du er velkommen til at besøge afsnittet og mulighed for at følge et patientforløb. Og kaffe på kanden har vi også.
Hvis det har vakt din interesse, så kontakt Oversygeplejerske Tina Buggeskov tlf. 47325039 eller Birte Bryde Madsen på 47323181
Ansøgningsfrist d. 25. november 2023
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Køge Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941152