Violinlærer til Køge Musikskole pr. 1. august 2023

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Violinlærer med klassisk baggrund søges til en stilling på ca. 10/37, som også indeholder orkesterspil.

Køge Musikskole søger en violinlærer med en klassisk, bred baggrund til at undervise soloelever og i et nystartet strygeorkesterprojekt på en af kommunens folkeskoler. Der er derfor tale om undervisning af både begynder-, fortsætter- og talentelever. Der undervises både på hold og solo og du deltager i musikskolens 2 strygeorkestre.

Køge Musikskole når omkring ud til ca. 2000 elever ugentligt og lægger vægt på at nå brede målgrupper. Du skal derfor være parat til nye udfordringer både musikfagligt og pædagogisk. Du skal være parat til at påtage dig flere typer af undervisning, udviklingsopgaver og projektarbejde. Undervisningen foregår både decentralt på kommunens folkeskoler og i Borup Kulturhus samt i vore egne lokale i Køge.

På Køge Musikskole vil du kunne bruge din musikfaglighed indenfor folkeskoleområdet, SFO og sundhedsområdet. Vi er optaget af at bidrage til kommunens indsatser for god trivsel både for børn, unge og ældre.

Undervisningen kan derfor – ud over instrumental soloundervisning – omfatte Musikkarrusel i 1 og 2 klasse, instrumental holdundervisning og undervisning af både egne og andre kollegers elever i sammenspil.

Køge Musikskole er inde i en transformationsproces. Vi bygger nye undervisningslokaler, vi udvikler vores eksterne undervisning og vi arbejder på nye måder at tilrettelægge undervisningen på, så de musikalske fællesskaber bliver understøttet. Vi støtter ledelsesmæssigt op om efter- og videreuddannelse og vi arbejder for et frodigt fagligt og kollegialt miljø blandt skolens lærere. Skolen afsætter nødvendige ressourcer for lærerne til at realisere relevante projekter indenfor og på tværs af faggrupperne, og der gives tid til udvikling af lærernes kompetencer. Lærerne er aktive og engagerede medspillere i skolens udviklingsopgaver.

Du skal kunne, og interessere dig for at arbejde på tværs af genrer, ensembletyper og faggrupper og have lyst til at udvikle ensemble- og sammenspilsområdet. Der vil på sigt evt. være mulighed for at udvide ansættelsen.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 15. juni 2023 klokken 12.00

Ansættelsessamtaler forventes gennemført 27. juni efter forudgående aftale med ansøgerne.

Stillingen er normeret til ca. 10/37, endeligt timetal vil blive fastlagt i forbindelse med kontraktindgåelse. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem FMM og KL.

Har du yderligere spørgsmål så kontakt:
Musikskoleleder Thomas Winther 21511253 eller
Afdelingsleder Lene Simonsen 20615660

Køge Musikskole: Mere information om os finder du på www.koegemusikskole.dk

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Køge Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Køge Kommune, Torvet 1, 4600 Køge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.koege.dk/om-koege-kommune/job-hos-os/ledige-stillinger?hr=show-job/149823&linkref=110526&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841225

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet