Nye, moderne enestuer og et nyt ambulatorium er klar til patienterne på Holbæk Sygehus.
Holbæk Sygehus nu klar til at tage mod patienter på et nyt ambulatorium og på to nye, moderne sengeafsnit med 20 enestuer. Det er kendsgerningen, efter håndværkerne for nylig har sat sidste hånd på en større om- og tilbygning af sygehuset til 50 millioner kroner.
"I Regionsrådet har vi et stort ønske om, at alle patienter på tværs af hele regionen tilbydes sygehusbehandling på samme niveau. En modernisering af Holbæk Sygehus er afgørende for at sikre dette, og derfor er det rigtig godt, at vi nu er nået et stykke af vejen, og ikke mindst at flere patienter får mulighed for at være på egen stue under indlæggelse", siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
Efter om- og tilbygning udgør de to moderniseredesengeafsnit i alt 44 senge og heraf 20 enestuer. Derudoverhar sygehuset fået et helt nyt ortopædkirurgisk og kirurgisk ambulatorium.
"Det er en stor glæde for os, at vi på Holbæk Sygehus nu kan tilbyde vores patienter moderne enestuer. Vi ser det som første skridt i de kommende års modernisering af Holbæk Sygehus. Det er vigtigt, at vi som sygehus følger med udviklingen, og at vores patienter oplever os som et attraktivt og moderne sygehus", siger sygehusdirektør på Holbæk Sygehus, Torben Dencker Rasmussen.
Stort politisk fokus på Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er det sidste af regionens akutsygehuse, som moderniseres. Med om- og tilbygning udvides sygehuset med knap 1400 m2.
Regionsrådsformand Heino Knudsen fortæller, at der i Regionsrådet er stor bevågenhed omkring at få sat gang i yderligere moderniseringer af Holbæk Sygehus.
"I Region Sjælland har vi de seneste år haft stort fokus på at bygge nyt og modernisere, så vores sundhedstilbud matcher patienternes behov. Politisk er der bred enighed om, at vi skal prioritere den fortsatte modernisering af Holbæk Sygehus og herunder etablering af endnu flere enestuer, og jeg forventer, at sygehusets fremtid vil være på dagsordenen i Regionsrådets arbejde både på kort og lang sigt", siger han.
Bedre behandlingsmuligheder i Holbæk
Det nye ortopædkirurgisk og kirurgisk ambulatoriumrummer en ambulant operationsstue, og i samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland etableres der også stuer til fodterapi.
Sygehusdirektør Torben Dencker Rasmussen glæder sig over de nye behandlingsmuligheder, det giver.
"Det nye ambulatorium giver langt bedre rammer til vores kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter, for eksempel patienter med sår eller brud på knogler og led. Med den nye ambulante operationsstue kan Holbæk Sygehus give en hurtigere og bedre behandling til patienter, der kun har brug for mindre indgreb", siger Torben Dencker Rasmussen.
De to nye sengeafsnit er taget i brug, mens ambulatoriet snart vil tage mod de første patienter.
Fakta
- De nye enestuer er bygget med udgangspunkt i de erfaringer, der er opsamlet på regionens øvrige enestueprojekter. Alle nye enestuer er på 18 m2 og har eget bad og toilet.
- De to nye, moderne sengeafsnit ligger i bygning 42. Den oprindelige bygning på 1.885 på m2 er opført i 2001. Udvidelsen udgør i alt 1.381 m2.
- I stueetagen blev i første opgang givet bevilling til råhusetage. Efterfølgende er der givet bevilling til etablering af nyt fælles ortopædkirurgisk og kirurgisk ambulatorium.