Foreningslivet ramt og lokalt loppemarked lukker efter 50 år

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Der er ikke længere godt guld gemt på lofterne og folk går ikke så meget op i foreningslivet som tidligere – det er angiveligt grundene til, at den lokale sportsforening Skensved IF lukker deres årlige loppemarked efter 50 år.

50 år er lang tid at have en fast tradition i en sportsforening, og nu er det altså også slut for Skensved IF i Køge Nord. De stopper med at holde deres årlige loppemarked, som tidligere har kunne indbringe hele 300.000 kroner, der blev brugt til lokale foreninger.

Men den slags penge er der slet ikke i loppemarkederne mere, og der er heller ikke nær så mange frivillige folk til at løfte opgaven, fortæller Pia Thøgersen, en af de frivillige gennem 30 år til den lokale avis, Sjællandske nyheder.

Derfor er det gået ned af bakke

Pia Thøgersen fortæller til avisen, at der de seneste år har været færre gode ting at sælge – og hendes bedste bud er, at det i dag er så nemt for folk at sælge privat, at de gør det. Der er mange platforme at sælge på online, og derfor er det let at komme af med de ting, man gerne vil sælge ud af.

Hun peger desuden på et andet problem, og det er de frivillige bag lokalforeningerne. Det virker som om, der er færre, som har lyst til at stille op og tage en tørn for de lokale foreninger, og der skal frivillige folk til, hvis et loppemarked skal afholdes.

Den 28. august er der byfest i Skensved, og her er det muligt at købe de sidste ting fra foreningen, som på den måde får takket af for denne gang. 

Kilde: Redaktionen