Gammel kending er ny radiovært om eftermiddagen på Radio Køge

Profilbillede
dato

Skuespilleren Søren Vejby er kendt i Køge og omegn, fordi han laver programmer til weekenden på Radio Køge, og nu skal han også være vært på eftermiddagsprogrammet.

Det er en mand, der allerede er godt inde i sagerne på Radio Køge, der overtager værtsrollen efter Margrethe Løkkegaard på eftermiddagsfladen. Hun har valgt at søge nye udfordringer efter fire år som fast vært om eftermiddagen, skriver Sjællandske Nyheder.

Søren Vejby er kendt af den brede befolkning som skuespiller, der har medvirket i en rækker tv-serier blandt andet Livvagterne, hvor han spillede livvagten Rasmus men også fra Forsvar, Anna Pihl, Forbrydelsen, Ørnen, Sommer og flere film.

Det er altså en mand, der er vant til at bruge sig selv og sin stemme, der nu skal guide lytterne gennem eftermiddagen med god musik, fortællinger og alt muligt andet godt til øret.

For dem der allerede er fans af Søren Vejby programmer i weekenden, kan de glæde sig over, at han stadig vil lave programmer til weekenden, selvom han nu også vil være at finde på fladen i hverdagene.

Med alle dagene godt booket op bliver det til gengæld spændende at se, om vi kommer til at se den smilende skuespiller i mere TV i nærmeste fremtid. Man må håbe, at det ene ikke udelukker det andet. Men det ved vi naturligvis ingenting om. 

Kilde: Radio Køge