Hos Køge Boglade kan du fremover hente og sende dine pakker – fra lokalerne i Nørregade vil PostNord fremadrettet have et samarbejde, så du kan komme af med din post og hente de pakker, du får tilsendt.
Har du også oplevet, at der er langt til det nærmeste sted, hvor du kan hente de pakker, du får tilsendt? Sådan skal det helst ikke være, og derfor samarbejder PostNord med rigtig mange små ”posthuse” eller butikker, som kan tage imod pakker og udlevere dem.
Nu er der kommet endnu et sted i Køge, skriver Ugeavisen Køge.
Fra Bogladen i Nørregade kan du nu få tilsendt dine pakker og hente dem, eller sende dem af sted. Det giver folk fra Køge endnu en fin mulighed for at hente post i deres nærmiljø, og det er præcis sådan, det skal være, fortæller distriktschef i PostNord til avisen.
Lenette Ludvigsen fortæller, at det for PostNord er vigtigt at kunne tilbage kunderne mulighed for at hente deres pakker, når og hvor det passer dem bedst. Derfor er de glade for at åbne op for endnu en mulighed i Bogladen.
PostNord har ifølge ugeavisen hele 1.600 udleveringssteder og 3.500 pakkebokse i hele landet, så man må sige, at der efterhånden er rig mulighed for at afhente og aflevere post her i landet, og nu kan du altså også smutte ned i Nørregade i Køge, hvis du har brug for at hente eller aflevere pakker.