Det kan du gøre i Køge, men det kræver altså, at du selv tager hallen ned og flytter den, hvis du byder ind på det gode tilbud.
Køge Kommune har lagt et godt tilbud på DBA.dk, skriver Sjællandske Medier.
Du kan købe en boblehal for blot en krone. Den ligger ved Køgehallerne, og kan angiveligt bruges i mange år endnu.
Der er blot den udfordring, at det er en oppustelig hal, og køber skal selv tage den ned og hente, fortæller formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Anders Ladegaard Bork.
Hallen har kun stået der i fem år og har kostet 2,5 millioner i sin tid, så det må da siges at være et ret godt tilbud.
Selvom en oppustelig hal på papiret er en sjov investering, så skal man vide, at det kræver, der hele tiden bliver pustet luft ind i den, hvis den skal være funktionsdygtig. Samtidig skal der også støbes et fundament.
Når Køge Kommune skriver, at hallen er til salg for en krone, så mener de det. Men det er samtidig en pris, hvor de er åbne for bud. Så kommer du og byder 100 kroner i stedet, tjener Kommunen lidt mere på salget.
Indtil nu har flere vist interesse.