Køge Marina og Nordstranden får penge til forbedring

Profilbillede
dato

Aldrig har de to steder i Køge været så populære som nu, og det betyder mere rengøring og vedligeholdelse, som der heldigvis sættes penge af til, så både marinaen og stranden fortsat kan være et yndet udflugtsmål fremover.

Det siger sig selv, at jo mere populært og besøgt et område er, jo mere energi og bemanding skal der bruges på at holde området i god stand og velholdt. Det er også tilfældet med Køge Marina og Nordstranden i Køge.

Begge områder er attraktive stedet at besøge året rundt – om sommeren til afslapning og badeture og udenfor badesæsonen til en rolig og hyggelig gåtur. Det er godt, at områderne bliver brugt, men det slider også på faciliteterne.

Men det har Køge Kommune heldigvis taget højde for. Sjællandske Nyheder skriver, at der er lavet en ny budgetaftale for kommunen, hvor alle parterne er blevet enige om at afsætte én ekstra million i hvert af de kommende budgetår til netop drift og vedligeholdelse.

Avisen har fået formand for Marineudvalget til at udtale sig om sagen, og Bent Sten Andersen (DF) fortæller, at det er naturligt, at der kommer mere drift, når man bygger noget, der er populært. Han glæder sig derfor over, at alle dem, der knokler for at få enderne til at mødes i de nævnte områder, får tilført ekstra ressourcer til arbejdet.

Det står altså klart, at Køge Kommune fortsat vil arbejde for at holde standarden i de populære områder, der på den måde nemmere kan leve op til gæsternes forventninger. 

Kilde: Redaktionen