Kommuner står sammen mod forurening af Køge Bugt

Profilbillede
dato

En række kommuner har holdt møde om den mulige forurening, som anlægningen af Lynetteholm kommer til at betyde for Køge Bugt.

Flere kommuner har stukket hovederne sammen for at snakke om de miljøkonsekvenser det medfører, når Lynetteholm anlægges. 

Det er byrådsrepræsentanter fra Køge, Greve, Stevns og Solrød, der har holdt møde med By & Havn for et gennemgå projektet, skriver TV2 Lorry.

Man er ganske enkelt bekymret for, hvilke konsekvenser arbejdet kan have for Køge Bugt – for som udgangspunkt ønsker kommunerne et rigt naturliv og gode strande. Men med store byggeprojekter som Lynetteholm og andre i fremtiden, bliver hensynet til netop naturen måske tilsidesat – her kan blandt andet nævnes udledning af spildevand.

TV2 Lorry skriver, at selvom der blev forklaret meget til mødet, så er ingen af repræsentanterne fra kommunerne blevet beroligede. Faktisk måske nærmere det modsatte, for de vil i hvert fald mødes igen og forsøge at lægge en fælles plan. 

Håbet er, at flere kommuner har lyst til at melde sig ind i kampen – så der kan komme klare linjer omkring projektet og de nye, der også er under opsejling blandt andet opbygningen af otte øer ud for Hvidovre kaldet Holmene.

Kilde: TV2 Lorry