Næste gang du handler i REMA 1000 i Ølby Centret, så er det en ny mand i front, du vil møde. Fra den 29. december er der nemlig udskiftning, og Sebastian Gad overtager ansvaret for butikken.
For den 28-årige Sebastian Gad slutter året mere end godt. Han skal nemlig overtage ansvaret for den lokale REMA 1000 i Ølby Centret den 29. december, skriver Sjællandske Nyheder.
Han har arbejdet i REMA koncernen siden 2010, så man må sige, det er en, som kender udvalget af varerne godt, der nu skal til at styre slagets gang. Han har arbejdet i Frederikssund og Allerød indtil nu, og er derfor ny i Køge, men mon ikke han hurtigt får pejlet sig ind på butikken og kunderne, når først hverdagen tager fart.
Det er den nye købmands første gang som chef i egen butik, og det er en udfordring han glæder sig meget til, har han fortalt i en pressemeddelelse, skriver Sjællandske Nyheder.
Sebastian Gad ser jobbet som et drømmejob, og ønsket med butikken er, at indkøb ikke kun skal være en ting, der skal overstås. Det må gerne være en god oplevelse og give inspiration at tage på indkøbstur i den lokale REMA 1000.