Så plantes Søndre Havn til med alt godt fra naturen

Foto: Redaktionen .
Profilbillede
dato

Der bliver plantet træer, buske og blomster på Søndre Havn langs de grønne områder, så de rigtig kan tage fat og folde sig ud næste forår. 

Flere veje langs de nye bygninger ved Søndre Havn bliver nu noget kønnere at kigge på, for hele området er i gang med at blive plantet til med diverse buske, træer og blomster.

Det vil skabe stemning og ro i området.

Ifølge mediet ditkoege.nu vil beplantningen bestå af mange forskellige slags planter fra træer til stauder, græsser, urter og meget andet.

Der skal sættes fuglekirsebær, purpurpil og virginsk troldnød for blot at nævne et par stykker.

Og mon ikke det kommer til at pynte på området, der længe har været i udvikling.

Det er landskabsarkitekterne SLA, der står bag planlægningen af det snart grønnere kvarter, og udover at se godt ud, har planterne flere formål.

For det første er det rigtig godt for biodiversiteten, at der sættes så mange nye planter i området. Det skal tiltrække fugle, insekter og smådyr.

Samtidig skal beplantningen holde mere styr på de folk, der bevæger sig i området, for en del af Søndre Badevej bliver omlagt til sti, og derfor kommer der mere skik på bilisterne.

Det er hensigten med området og stierne, at de skal virke rekreativt, når man bevæger sig rundt i det.

Det skal skabe hygge og en fornemmelse af at være et rart sted, og samtidig er de mange planter også en god sikring mod de mange skybrud, vi oplever her i Danmark.

Planterne kan altså andet end at se godt ud, og det kommer i hvert fald til at pynte på området.

Kilde: Redaktionen